Der er mange myter og legender forbundet med caviar, men de mest vedholdende er nok dem om luksusfester. Det er historien om, hvordan det renomme har udviklet sig.
Allerede 400 år f. Kr. skrev den græske filosof Aristotle om, hvordan caviar og stør ‘blev præsenteret ved festmiddage til en fanfare af trompeter og blomster’. Men det var faktisk i den russiske middelalder, at caviar først blev rigtig populær som noget, man serverede i forbindelse med den religiøse fasteperiode! I det 13. århundrede godkendte den russiskortodokse kirke formelt støren som en spise i den religiøse fasteperiode og dengang varede fasten næsten 200 dage om året!
Der er protokoller fra 1240, som beskriver mongolers ankomst til Moskva og caviar-inspirerede historier. Der er særligt en historie om mongolernes leder Batu Khan, der besøgte det ortodokse kloster i Uglich, nord for Moskva. Munkene på klosteret ønskede at imponere deres nye herre og tilberedte et festmåltid for hans følge og den sidste servering var varme æbler fyldt med saltede støræg! Batu Khan nød formentlig det, han spiste. Klosteret var et af de få, som hans mænd ikke tilintetgjorde.
I hele middelalderen spredte caviarens popularitet sig til de herskende klasser og navnlig til festmiddage på kejserhofferne. Den allerbedste caviar blev højt værdsat af de russiske czarer, manchuriske kejsere og sågar Vatikanet! Man begyndte at anvende udtryk som ‘kongelig’ og ‘kejserlig’ for at beskrive caviar af højeste kvalitet, når det skulle præsenteres ved særlige officielle lejligheder.
I middelalderen begyndte de britiske konger at anerkende den ‘særligt noble delikatesse’, og de beholdt alt stør og rogn til servering alene for hoffet. I 1324 blev alt stør af Kong Edward II officielt mærket som "kongelig fisk" og reserveret til de kongelige, hvilket er en tradition, der fortsat håndhæves i Storbritannien den dag i dag.
I slutningen af 1800'erne var køleteknikken og transportmetoderne (navnlig opfindelsen af dampskibet og jernbanen) så forbedret, at den lange vej fra det Kaspiske Hav til Europas hovedstæder ikke længere var et problem for de handlende. Den voksende eksport har øget interessen for caviar yderligere og styrket anerkendelsen af størrogn som en delikatesse til festlige lejligheder. Blandt den sociale elite opstod der en særlig interesse for ideen om en eksklusiv festspise, som kun få havde råd til. Den stærke binding til Rusland var en særlig fordel, idet Ruslands rejsende aristokrati blev anset som de mest ekstravagante festmennesker af deres franske og italienske modstykker.
I starten af det 20. århundrede var caviarens renomme som festmåltid slået fast. Caviar var berømt i Rusland for at indgå i den traditionelle zakouski (en række appetitvækkere, som kun blev serveret for samfundets rigeste og mest indflydelsesrige) og tæt forbundet med Maslenitsa, som er en ugelang pandekagefestival.
I slutningen af det 20. århundrede begyndte caviarens eksklusivitet at vokse samtidig med at dens popularitet begyndte at være en trussel for visse størarter. Et globalt forbud med caviarhandel internationalt lagde kraftige begrænsninger på udbuddet og cementerede samtidig dets renomme som en sjælden luksus, der var stor efterspørgsel efter.
Takket være nutidens bæredygtige støropdræt, eksempelvis den som Attilus har udviklet, er kvalitetscaviar langt mere tilgængeligt end nogensinde før. De populære, grundprodukter såsom kongelig sibirisk caviar og den fineste som kongeli oscietra fås i dag til mere opnåelige priser. Så selvom caviar fortsat er en af de mest værdsatte, naturlige delikatesser, så har den stærke binding til festlige lejligheder ikke ændret sig, uanset om du skal fejre et særligt tidspunkt i løbet af året eller du ønsker at fejre et personligt resultat i god stil.
Der er protokoller fra 1240, som beskriver mongolers ankomst til Moskva og caviar-inspirerede historier. Der er særligt en historie om mongolernes leder Batu Khan, der besøgte det ortodokse kloster i Uglich, nord for Moskva. Munkene på klosteret ønskede at imponere deres nye herre og tilberedte et festmåltid for hans følge og den sidste servering var varme æbler fyldt med saltede støræg! Batu Khan nød formentlig det, han spiste. Klosteret var et af de få, som hans mænd ikke tilintetgjorde.
I hele middelalderen spredte caviarens popularitet sig til de herskende klasser og navnlig til festmiddage på kejserhofferne. Den allerbedste caviar blev højt værdsat af de russiske czarer, manchuriske kejsere og sågar Vatikanet! Man begyndte at anvende udtryk som ‘kongelig’ og ‘kejserlig’ for at beskrive caviar af højeste kvalitet, når det skulle præsenteres ved særlige officielle lejligheder.
I middelalderen begyndte de britiske konger at anerkende den ‘særligt noble delikatesse’, og de beholdt alt stør og rogn til servering alene for hoffet. I 1324 blev alt stør af Kong Edward II officielt mærket som "kongelig fisk" og reserveret til de kongelige, hvilket er en tradition, der fortsat håndhæves i Storbritannien den dag i dag.
I slutningen af 1800'erne var køleteknikken og transportmetoderne (navnlig opfindelsen af dampskibet og jernbanen) så forbedret, at den lange vej fra det Kaspiske Hav til Europas hovedstæder ikke længere var et problem for de handlende. Den voksende eksport har øget interessen for caviar yderligere og styrket anerkendelsen af størrogn som en delikatesse til festlige lejligheder. Blandt den sociale elite opstod der en særlig interesse for ideen om en eksklusiv festspise, som kun få havde råd til. Den stærke binding til Rusland var en særlig fordel, idet Ruslands rejsende aristokrati blev anset som de mest ekstravagante festmennesker af deres franske og italienske modstykker.
I starten af det 20. århundrede var caviarens renomme som festmåltid slået fast. Caviar var berømt i Rusland for at indgå i den traditionelle zakouski (en række appetitvækkere, som kun blev serveret for samfundets rigeste og mest indflydelsesrige) og tæt forbundet med Maslenitsa, som er en ugelang pandekagefestival.
I slutningen af det 20. århundrede begyndte caviarens eksklusivitet at vokse samtidig med at dens popularitet begyndte at være en trussel for visse størarter. Et globalt forbud med caviarhandel internationalt lagde kraftige begrænsninger på udbuddet og cementerede samtidig dets renomme som en sjælden luksus, der var stor efterspørgsel efter.
Takket være nutidens bæredygtige støropdræt, eksempelvis den som Attilus har udviklet, er kvalitetscaviar langt mere tilgængeligt end nogensinde før. De populære, grundprodukter såsom kongelig sibirisk caviar og den fineste som kongeli oscietra fås i dag til mere opnåelige priser. Så selvom caviar fortsat er en af de mest værdsatte, naturlige delikatesser, så har den stærke binding til festlige lejligheder ikke ændret sig, uanset om du skal fejre et særligt tidspunkt i løbet af året eller du ønsker at fejre et personligt resultat i god stil.
